Mobning. Nej tak!

Her på skolen har vi implementeret Fri for mobberi. Det bliver brugt som forebyggende metode i indskolingen, men det kan også bruges når skaden er sket ex. Hos de ældste elever.

I de mindste klasser skaber vi en kultur hvor alle har plads til at være sig selv, et sted hvor alle bliver accepteret og ingen ekskluderet. Det kræver en stor indsats fra både lærere og elever, såvel som fra forældrene.

Først må vi slå fast at vores syn på mobning ikke følger den gamle tanke; Mobber og offer er ikke bestemte personligheder, som går i noget bestemt, eller opfører sig på en bestemt måde. Mobning kan være dynamisk, dvs. det er ikke altid den samme som mobber, og ikke altid den samme det går ud over. Man kan aldrig mobbe alene, der er altid medløbere, som bliver set som medmobbere.

Det er aldrig eleven der er noget galt med, det er elevens handlinger! Og handlemønstre kan brydes.

Eleverne er i skolen/SFO placeret i et tvungent fælleskab, for at dette kan fungerer må det faglige personale være med til at skabe nogle rammer, så eleverne føler sig trygge og tilpasse i fællesskabet. Ved at skabe rammerne, fjerner vi den usikkerhed hvori mobning kan gro. Oplever eleverne en positiv samværskultur er der mindre risiko for at mobning opstår, modsat oplever de en negativ samværskultur kan mobning blomstre. Vi skal med andre ord have udryddet angsten for at bliver holdt udenfor.

Helt konkret betyder det

• Fagfolkene danner de grupper der skal bruges i undervinsingen/SFO
• Der etableres et bedste venner system
• Den man rører, mobber man ikke – massage
• Legeaftaler i frikvarterne
• Aktivitetskatalog til frikvartererne
• Lære eleverne at: Når man vil være med i en leg kan man spørge: Hvordan kan jeg være med her hos jer? (Det er svært at sige nej, med sådan en tilgang)
• Bamseven, som hører til i 0. – 1. klasse, skal være en hjælp til bedre kommunikation
• Samtalekort i det ugentlige klassemøde (0.-1. klasse) skal være en hjælp til at få talt om forskellige konflikter, dets muligheder og udfordringer.
• Desuden inddrages forskellige tiltag fra konceptet fri for mobberi, herunder bl.a. aktivitetshæftet.

​

At kunne acceptere og se forskelligheder som en styrke og behandle hinanden ligeværdigt. At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat over for alle, og at rumme andres væremåde.
At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn.
At turde sige fra og markere egne grænser, at være modig og en god kammerat, der reagerer på uretfærdigheder. ​
​

At skabe en vedvarende inkluderende kultur børnene i mellem.
At udvikle gode børnefællesskaber med tolerance og respekt for hinanden.
At udvikle børns evne til at udvise omsorg for hinanden, og have mod til at forsvare den kammerat, der har svært ved at forsvare sig selv.
At fri for mobberi’s indhold og værdier bliver en integreret del af hverdagens praksis.
​

Mobning bliver et gruppefællesskab hvor eleverne samles for at mobbe, og mobning bliver mobning når udstødelseshandlinger bliver systematiske; Altså handlinger som symboliserer ”du er ikke med her”.

Mobning kan være både synligt, direkte forfølgende, og have en mere usynlig karakter, som indirekte udelukkende. Det forekommer i sociale sammenhænge, hvor offeret ikke kan trække sig fra.
​

Drilleri for sjov, og drilleri for alvor – Det er altid modtageren der bestemmer om det er for sjov eller for alvor!
​
Eleverne skal lære, ved en tidlig indsats, at der er forskel. De skal lære at det også er okay at drille, og de skal lære hvad de kan gøre, når de ikke syntes det er for sjovt.

Kommunikation er alfa og omega, eleverne skal lære at sige fra på en ordentlig måde, og så skal vi tale om hvorfor og hvornår det ikke er for sjov mere. ​
​

Det er vigtigt at forstå at ikke alle negative handlinger, der vækker frustration, vrede eller afmagt, er mobning.

Der vil i alle sociale sammenhænge opstå en form for hierarki, nogle skal gå forrest, og den rolle er visse mennesker egnet bedre til at tage end andre; Og igen er der andre der har det fint med ikke at skulle tage stilling til en masse ting, og bare følge med.

​Som voksen er det vigtigt, når vi iagttager børnenes leg, at kigge på hvordan der bliver bestemt, og ikke hvem der bestemmer hele tiden. Vi (både personale og forældre) skal hjælpe børnene med at skabe positiv dominerende adfærd, hvor der er plads til alle i hierarkiet.
​

Børn har forskellige roller i forskellige situationer, som voksen er det vigtigt ikke at fastholde børn i bestemte roller. Børnene skal have mulighed for at vise andre sider af sig selv.

​I mobbesituationer gælder samme regel. Da mobning afhænger af forskellige situationer, kan man ikke se ensidigt på børnenes roller; Det samme barn som pt har mobber-rollen, kan godt identificere sig med flere roller i andre situationer.
​

• Mobbeofre = Børn der mobbes
• Mobbere = Børn der tager initiativ til at mobbe, og mobber udvalgte børn
• Mobfre = Børn der er ofre for mobning, men også mobber andre
• Medløbere = Børn der følger efter mobberen og assisterer med grin eller klap
• Passiv tilskuer = Børn der er vidne til mobning, men som forholder sig passivt
• Forsvarere = Børn der gør deres mod større end deres frygt, som blander sig aktivt for at få stoppet mobningen.

Det er vigtigt at alle, uanset hvilken position de står i, forstår deres ansvar. Alle har et ansvar.
​

1/4 oplever at der ikke er nogen voksen der griber ind i mobningen!

Hvis børnene skal involvere de voksne og bede om hjælp, kræver det at de har tillid til at de voksne vil og kan hjælpe.

Som fagperson er vi nødt til at reagere når vi bliver informeret om mobning; Vi skal være med til at ændre børnenes tillid til os. Og forældrene skal blive endnu bedre til at støtte op om børnenes fællesskab.

Målet med den tidlige indsats med Fri for mobberi, er at få etableret en kultur hvor mobning ikke kan blomstre; At give eleverne trygge rammer, hvor der er plads til alle, et fællesskab, hvor der

Det er den voksnes ansvar at sikre at der i børnegruppen eksisterer et forpligtende kammeratskab, hvor børnene er fælles om noget.

​Essensen i det hele er: at lære at være en god kammerat, ikke om at blive tvunget ind i venskaber.
​

Mobning foregår i dag ikke kun ansigt til ansigt længere; Ansigtsløs kommunikation, chat, sms’er mv., er nu også en del af mobbescenen. Der er mange elementer i ansigtsløs kommunikation som kommer bag på den unge, og som kan virke mere voldsom end tiltænkt.

Manglende mimik, ansigtsudtryk og kropssprog; uvished om afsender, og det faktum at man ikke kan komme uden om teknologien/sociale medier, gør området til et MEGET vigtig element i snakken om mobning.

​Fagfolk og forældre må derfor forholde sig ekstra opmærksomt på børnenes brug af de digitale medier, og lære dem om god netetik.

SKRIV ALDRIG NOGET PÅ NETTET, SOM DU IKKE VILLE KUNNE SIGE TIL PERSONEN I VIRKELIGHEDEN!
​

Som fagfolk skal man kigge på sig selv som rollemodel, og reflektere over hvilken stemning man bringer med ind i klasserummet; slutteligt reflektere over ens handlinger.

Skæld ud og straf virker ikke!

Skæld ud nedbryder relationer, barnet bliver ked af det, negative handlinger stopper for en stund, men genoptages straks efter læreren er gået.

I stedet skal man forklare hvorfor man finder handlingen uacceptabelt, lytte til og anerkende børnenes versioner, og lade dem være med til at finde løsninger.

​Det er naturligvis umuligt at undgå at lave fejl, men første skridt er at erkende at man laver fejl. Svag klasserumsledelse er krænkende kommentarer, udstilling af elever, samt brug af sarkasme og ironi. Man risikerer at eleven begynder med samme adfærd, og det er derfor vigtigt at undskylde til eleven overfor klassen.

Der er naturligvis forskel på klasser, og det er fagpersonens ansvar at tilpasse ledelsesformen, alt efter elevernes sociale modenhed og forudsætninger.

Det er vigtigt at personaleteamet kommunikerer løbende om fri for mobberi. Det er koordinatoren/koordinationsgruppens ansvar at følge op, føre punkter på mødedagsorden mv.
​

​Forældrene ses som værende en meget vigtig samarbejdspartner i arbejdet med fri for mobberi, og de opfordres til at støtte op om aktiviteterne, og tage ansvar ved hjælp af konkrete tiltag.

​Find mere information på: friformobberi.dk