UGE 21

Denne uge

Så skal vi kun sove 3 gange……… Og så skal vi på lejr: HURRA
Der skal krydses fingre for alvor, så højtrykket og solen vender tilbage.
Uanset bliver det skønt at komme afsted – og børnene glæder sig.
Hold øje med Facebook, som vi fylder med billeder fra Glyngøre.
Mens vi er på lejr, starter Thomas Hove i virksomhedspraktik som pedel.
Thomas er tømrer og bor i Hesselbjerg. Tag godt imod ham.

I 0. klasse har vi haft en stille og rolig uge, hvor vi har snakket rigtig meget om lejrskole. Der er mange sommerfugle i maven, men vi glæder os.
Vi har været kreative sammen med 2.–4. klasse og lavet små overraskelser, og så har vi arbejdet videre med vores emne om Astrid Lindgren.
Vi er så heldige, at vi har haft besøg af de nye skolebørn hele to gange. Det er bare hyggeligt.

Vi glæder os til at se alle igen mandag morgen – klar til en god lejrtur!


Vigtig info:

  • Dem der skal cykle på lejr, skal huske cykler og hjelme mandag morgen.
  • Tjek pakkelisten en ekstra gang.