Det dufter og emmer allerede alt for meget af julen her på Naturfriskolen. Ikke fordi vi ikke kan vente……. Men fordi Julemarkedet på Skarregaard er lige om hjørnet. Vi har efter bedste evne prøvet at forudse og planlægge, så det ikke bliver for hektisk for børnene.
Vi blev nødt til at aflyse Halloween i Ã¥r. Mega ærgerligt, fordi det var et flot arrangement sidste Ã¥r – og fordi vi faktisk havde inviteret i god tid. Men næste Ã¥r vender uhyggen tilbage.
Vi har løbet hurtigt siden efterårsferien, men nu lysner det. Linette er kommet tilbage efter en sygemelding og Kathrine starter på mandag efter sin fodoperation: Hurra for en bedre bemandet hverdag i næste uge.
Endnu større HURRA for vores nye pige, Emilie – der starter pÃ¥ Naturfriskolen i næste uge. Emilie starter i 4-5. klasse og i øvrigt Frederikkes lillesøster. KÆMPE VELKOMMEN til Emilie.
Nyt fra 0.–1. klasse
I 0. klasse har vi haft fokus på bogstavkendskab, hvor naturen og insekter har været vores underemner.
Midt i vores undersøgelse af insekter gjorde vi en spændende opdagelse – et pindsvin, der var fanget under en rist!
Børnene viste stor omsorg og handlekraft. De samarbejdede flot, holdt fokus på opgaven og fik til sidst hjulpet pindsvinet fri på en rigtig god måde.
Vi glæder os desuden meget til, at Kathrine vender tilbage i næste uge – hun har været savnet af både børn og voksne
Nyt fra 4.–5. klasse
Denne uge har budt på lidt af hvert, bolchekogning, cementstøbning, småkagebagning og også en smule normale undervisningstimer.
Nyt fra 7. klasse
I denne uge er konfirmationsundervisningen startet. Peder Præst har bedt om at ændre tidspunktet til kl. 8:30 – 10. Det handler om bustider. Det passer skolen fint. Og nu ved I det ogsÃ¥.
Klassen har taget et stort slæb med produktion til julemarkedet og har fejret Linettes raskmelding med engelsk test.
Vigtig info
- Julemarked pÃ¥ Skarregaard – den 8 .- 9. november
Alle børn deltager sÃ¥ vidt muligt i 3 timer enten lørdag kl. 10 – 13, lørdag kl. 13 – 16, søndag kl 10 – 13 eller søndag kl. 13 – 16
Giv gerne klasselæreren besked om, hvornår det passer jeres familie bedst.
- Husk badetøj om mandagen og idrætstøj torsdag/fredag







