‘Vi bliver alle ældre…..’
- og det er bare en tekst til det smukke billede af Anne Lis og Kirsten ovenfor. Eller er det mon et par piger fra 4.-5. klasse?
Intro fra skoleleder
Dejlig vinteruge – bortset fra kulden og influenzaen, der begge stadig har tag i alle os på skolen. Vi glæder os ikke til tø og regn, men til sjældnere besøg af træpille manden.
I onsdags var ældste klasse på besøg på Morsø Ungdomsskole sammen med de store elever fra Bjergby og Øster Jølby Friskole. Morsø Ungdomsskole er et tilbud til alle unge fra 7. klasse til 18 år, og de ønsker, at de hver og en føler ejerskab over ungdomsskolens hus og tilbud. Derfor var de store inviteret til at være med til at dekorere det nye foreningshus på Spurvevej. De dekorerede hver en mursten, der fremover bærer deres helt særlige aftryk.
Samtidig blev vi alle klogere på de mange hold, aktiviteter og arrangementer, de unge har adgang til. Der blev dannet nye bånd, venskaber og jeg tabte virkelig mange gange i airhockey. Tak til Morsø Ungdomsskole for en dejlig dag.
Nyt fra 0.–1. klasse
Vi har savnet at være sammen i klassen, så det er dejligt, at vi har haft en rimelig normal uge – bortset fra en dejlig dag med fastelavn.
Vi har repeteret lyde og læst fælles i vores læsebog. Der er også blevet arbejdet i Kom og læs bogen. Den er med hjem i tasken her til weekenden, og man må gerne lave i den hjemme, hvis man har lyst. Der er nogen, der har lidt “huller”, og flere efterlyste “lektier” til skole/hjem samtalerne. Der må laves til bogstavet Å og ikke længere, vi følges nemlig ad i bogen.
Vi er også begyndt at børnestave, med de lyde vi kender. Børnene er virkelig seje 🙂
[Nyt fra 3.–5. klasse]
Hvor er det dejligt at høre, at I er godt i gang med dansk – ordklasser og bøjninger er jo fundamentet for både læsning og skrivning. Og en læsefest, når 3.-4. klasse har læst 100 bøger, det er da en fantastisk motivation! 📚✨ Det bliver helt sikkert en fest, der er værd at glæde sig til.
Det er også skønt, at I arbejder målrettet med at forbedre skrivning og stavning – man kan virkelig mærke fremskridtene, når man øver sig regelmæssigt.
[Nyt fra 7.-8. klasse]
I denne uge er der sket en del spændende ting!
Vi startede ugen med en god omgang fastelavn, som de store også tog en stor del af, med flotte udklædninger, godt humør og nogle stærke arme til at slå på tønden.
Onsdag var klassen på besøg på Morsø Ungdomsskole, hvor de lærte huset og medarbejderne at kende. De hørte også om ungdomsskolens hold og aktiviteter. Det var en dejlig tur.
Alt i alt en god uge tilbage fra en dejlig vinterferie, og hvor vi og eleverne glæder sig til en lidt mere normal hverdag igen.
Vigtig info
Tirsdag den 24/2: Forløbet Ung Start, Mad & Gæster begynder på Morsø Landbrugsskole. Kl. 8 – 13.
Hvis der er problemer med transport tilbage til Sejerslev, vil Ungdomsskolen sørge for det.
Konfirmationsundervisningen: Husk, at Sejerslev Kirke tilbyder transport, hvis der er udfordringer med at komme
hjem tirsdag eftermiddag efter præst.





