SFO SOMMERBREV

Kære SFO-børn og forældre.

Så er det skolernes sommerferie, men flere af børnene skal være i SFO-en i dele af ferien.

SFO-en er lukket uge 28,29,30 og også i uge 31. Der var kun to børn tilmeldt i uge 31, og de har fundet andre pasningsmuligheder.

I den resterende del af sommerferien vil vi lave mange sjove ting sammen med de børn, som er her. Der er mellem 8 og 13 børn tilmeldt. Hvis I laver om på de tider, som I har givet os tidligere, så sig det til os, eller send en sms. Det er rart at vide, hvis de ikke kommer alligevel.

Vi vil tage på flere ture, vi giver lige besked til de børn, som er her dagen i forvejen, hvis de skal have andet med end turtaske, madpakke og drikkedunk (selvfølgelig har de stadig skiftetøj liggende, indtil de har sidste dag inden ferien).

Vi skal bl. a. en tur på Gerlis Camping igen, dådyrene havde nemlig ikke fået kid endnu, da vi var deroppe i sidste uge. En tur til Skarregaard, en dag med geocatching sammen med Verner Bak fra Thisted, en dag ved Ejerslev Havn sammen med naturvejleder Peter Appel, og selvfølgelig også en tur til stranden, når vejret tillader det.

Vi skal have plantet og sået i vores nye højbede, Jakob (Mette og Majas far) har lovet at fylde kasserne for os, da vi kun med håndkraft magtede at fylde én kasse. Men det bliver fedt med noget til at dufte til, smage på og beundre.  Skulle man komme forbi, mens vi har sommerferie og se, at der er noget, der trænger til vand, så står der en vandkande, og der er vand i hanen ved enden af SFO-en.

I går var vi på besøg hos Anette i Nice4You, hvor vi var med til at lave glaskunst. De fine trekanter, som børnene lavede skal bruges til reklameskilte, som skal vise vej til Luffe på Molermuseet. Tak til Anette for en hyggelig stund.

God sommer til jer alle

Jane 22807934

Bjarne 60709043

Hanne 29421632

Skolens tlf. 51919876