Fælles hilsen fra Naturfriskolen

Kære alle 

🤗

Lige en fælles hilsen fra Naturfriskolen – her op til weekend efter den første uge uden skolegang.Vi har hver især været i kontakt med de fleste af familierne i vores klasser med stort, småt – og ikke mindst bøwl med koderne.Vi håber, koderne virker 

👍

… men håber endnu mere, at det fungerer for Jer med en hverdag, hvor der skal findes tid og form til både  hjemmeskole og hjemmearbejde. I kan fortsat skrive/ringe til jeres lærer eller undertegnede – I er meget velkomne.  Gerne i arbejdstiden.
Der er ingen, der ved, hvor længe vores hverdag vil være påvirket af COVID19, men indtil videre regner vi med at starte skolegangen mandag den 30. marts.Hvis vi hører andet, får I det at vide straks efter.
Vi har ikke haft nødpasning i denne uge. Kriterierne for nødpasning er de samme som i mandags, men nu har Morsø Kommune udfærdiget en skrivelse, som skal videresendes til Jer. Den er vedhæftet denne mail. 
Hvis I falder ind under nogle af kategorierne, og som bekendtgørelsen foreskriver har ‘afsøgt alle relevante pasningsmuligheder’ etablerer vi nødpasning på skolen. Skriv eller ring, hvis det bliver aktuelt, helst med en dags varsel.
Nu er der ‘You never walk alone’ på radiokanaler i hele Europa – en varm hilsen til alle i sundhedssektoren, der arbejder hårdt for at løse vores nye fælles udfordringer. Og til alle os, der ikke må arbejde, som vi plejer – og skal blive hjemme.
Kl. 9 er der morgensang med Phillip Faber (og biologiundervisning fra Randers Regnskov)
Nyd det & weekenden i solskinnet 

☀

Mange hilsner fra alle på Naturfriskolen/Kirsten

Bekendtgørelse om nedlukning og nødpasning træder i kraft