
Kære alle,
Vi er glade for at invitere jer til en hyggelig juletræsfest på Naturfriskolen!
📅 Dato: Torsdag, den 14. december
⏰ Tid: Kl. 17:00
📍 Sted: Naturfriskolen
Kære alle,
Vi er glade for at invitere jer til en hyggelig juletræsfest på Naturfriskolen!
📅 Dato: Torsdag, den 14. december
⏰ Tid: Kl. 17:00
📍 Sted: Naturfriskolen
Kære forældre
Sikke en fin skolestart.
Efter en dejlig torsdag eftermiddag med flot fremmøde, fællessang, sandwich og fotografering af glade børn, har vi nydt at komme i gang igen. Hverdagen i nye klasser med nye lærere er ved at indfinde sig. Og det er godt.
Samtidig har vi haft dansk sommervejr, glade børn og sprudlende lærere.
Dagen er allerede aftaget med over tre timer, de lyse nætter er ovre, og der er kun 4 måneder til jul, som Agnes fortalte os i dag. Pyh….. Tiden løber afsted og I skal have noget at vide om arrangementer og andet, der sker i den kommende tid.
I dette nyhedsbrev får I noget at vide om
Skoleåret er slut……
– og sommerferien er startet for nogen.
Juni var nærmest subtropisk, aftenerne lune, nætterne lyse og børnene var pænt trætte, når skoledagen begyndte. Nu kan de for vores skyld sove lige så længe, de lyster, til vi ses igen.
(Banneret er fra vores kunstprojekt med Sara Higgins til indvielsen af Naturbørnehuset. Stoffet er naturfarvet og det nøje udvalgte slogan er malet med maling, lavet af planter og kridt fra skolens område.)
Nu efter skybrud og blæst, bliver det sommer igen her i weekenden.
Sammen med brevet får I børnenes nye skoleskema, årskalenderen med ferieplanen og årsplanen for skoleårets udedage, som vi har lagt foreløbig sidste hånd på. Selv madplanen kan I studere.
Én ting er sikkert: Vi mødes igen:
torsdag den 10. august kl. 16:30 til et nyt, spændende skoleår.
Læs videre “Sommerbrev 2023”Til vores nystartede aldersintegrerede institution ved Naturfriskolen søger vi:
Har du lyst til at være en del af opstarten af en innovative og ambitiøs institution, der ønsker at give børn og unge de bedste muligheder for læring og udvikling? Så er dette måske den perfekte mulighed for dig!
Kontakt os på [email protected] for yderligere information om stillingerne og ansøgningsproceduren. Vi glæder os til at høre fra dig!
Download as PDF (English version)
Bestyrelserne for Nordmors Børnegård og Naturfriskolen har besluttet at starte en workshop, nogle café-aftener, hvor vi får tid og rum til at snakke uformelt sammen om de ønsker og ideer, vi har for vores fremtidige ‘børnegård’ på Nordmors.
I den bedste af alle verdner ville vi have været i gang længe og haft tid til ‘studieture’, besøg i andre byers børnehuse, hvor vi kunne få fælles inspiration og ideer til vores daginstitution. Nu bliver det lidt presset, men det skal ikke forhindre os i at mødes og udveksle ideer, forslag, drøfte behov og ønsker til hverdagen for Jeres børn og alle de andre børn på Nordmors.
Vi glæder os til at komme godt igang med det spændende arbejde, der ligger foran os – sammen med Jer forældre.
Læs videre “Workshop Invitation”“Sammen er vi bedst” – det er Morsø Kommunes motto.
Det vil vi på Naturfriskolen gerne synge med på. For sammen med kommunen har vi fundet en løsning, så vi kan få opfyldt en længe ventet drøm på Nordmors . Det er drømmen om at skabe et samlet børneunivers for børn fra 0 år – til de forlader skolen som unge mennesker. Samtidig kan Morsø Kommune spare penge i et stramt budget.
Nordmors Børnegårds bestyrelse har indstillet, at Nordmors Børnegård lukker som kommunal daginstitution den 31. marts 2023, for at friskolen dagen efter kan starte op med nyt tilbud på samme adresse.
Der er rigtig mange juridiske og formelle processer, der skal ordnes i den kommende periode. Ligesom den korte tidshorisont lægger pres på arbejdet med at få ansat den helt rigtige afdelingsleder og bedst egnede pædagoger til at føre drømme og visioner ud i livet. Det kan alt sammen godt tage noget tid.
Men det kan vi ikke helt vente på. For vi vil gerne sikre, at alle småbørnsforældre bliver hørt, og at de, der har lyst, får mulighed for at få indflydelse på de værdier, Naturfriskolens dagtilbud skal drives ud fra.
Så den 2. februar er alle småbørnsforældre på Nordmors inviteret til den første af i alt tre workshops omkring værdier, struktur og rutiner, lokaler og udeliv. Alle workshops skulle gerne ende ud i at Naturfriskolens børnehave og vuggestue bliver et fantastisk sted at være.
Vi håber at se så mange som muligt på friskolen, torsdag d. 2. februar kl 19.00.
De bedste hilsner fra
Bestyrelserne for
Nordmors Børnegård & Naturfriskolen
Vi samler hele tre ting i en herlig jule-hygge-fest den 1/12:
Glæd Jer – og lov at komme. Det bliver så hyggeligt.
Se nedenstående stillingsopslag og del gerne
Fødselsdage i februar/marts den 14 Hanne den 15 Oliver den 18 Marie & Victoria den 23 Ida Marts den 21 Laust den 24 Nikoline, Marie-Louise og Kim | Indholdsfortegnelse Åben SFO & Myretue Møde Brætspil Uge Fastelavn Forældre samtaler Brobygning Corona Kalender |
Før vinterferien var de kommende børnehaveklassebørn (Myretuen) på besøg til åbent SFO.
Det har de prøvet mange gange, for den første torsdag i hver måned er fast dag til besøg for de, der ønsker at gå på vores skole. Men i torsdags fik forældrene også lov at være med fra kl 17.
Mens børnene legede, passede nogle super søde piger fra 8. klasse dem, så forældrene kunne høre Kirsten fortælle om vores dejlige skole, og hvad der ventede dem lige om lidt.
Det lød jo alt sammen for godt til at være sandt, så fru Ringgaard havde på forhånd spurgt pigerne fra 8. klasse, om de også ville fortælle lidt om, hvordan det er at være elev på skolen. Jeg vil næsten sige, at det var godt, der ikke var flere lærere til stede – for de ville have fået røde ører af alt den ros, de unge piger havde at give deres skole.
Bagefter fortalte Kirsten Gro lidt om tiden i Børnehaveklassen Om hvad børnene skal lære og ikke mindst, hvor meget tid der stadig er til leg i den første tid, hvor det vigtigste er, at de får en god og tryg start på skolelivet.
Hanne og Jane fra SFO gav deres bud på en dejlig eftermiddag her på skolen og vi sluttede med at spise aftensmad sammen.
Vi havde en meget dejlig eftermiddag, hvor børnene fik røde kinder af at lege og grine, og de voksne fik snakket med hinanden.
(Billedet er fra 0/1 kl, hvor man- hvis man kikker godt efter, kan se, at det også er vigtigt at der er tid til at have te selskab under et bord. Billeder af de nye elever får I at se, når de starter ☺️)
I uge 6 havde vi reserveret en del af skoledagen til Brætspil. Vores børn spiller generelt meget – men normalt foran en skærm, og ofte online med eller uden virtuelle venner.
Vi ved alle, at brætspil giver den perfekte mulighed for at tilbringe kvalitetstid med venner og familie. Men brætspil er også et effektivt redskab til udvikling og læring. Der er både sociale, pædagogiske og kreative lektioner at tage med sig fra brætspil.
Det var spændende, sjovt og lærerigt for alle, og ugen sluttede med en gedigen skak-turnering.
Finalen er endnu ikke færdigspillet😲……. – men bliver det måske i morgen fredag.
Vi skal nok kåre vinderen på behørig vis.
På søndag, den 27. februar holdes der Fastelavnsfest i Nordmorshallen. Det er idrætsforeningen og hallen, der arrangerer. Rasmus kommer også og tjekker jeres udklædninger…..
Naturfriskolen holder fastelavn på mandag den 28. februar.
Det foregår præcis, som det plejer:
Vi møder alle udklædte til ukendelighed kl. 8:15 og skoledagen slutter kl. 12 for alle børn.
Vi holder morgensang, synger fastelavnssange, slår katten af tønden, spiser alt for mange karameller og en enkelt fastelavnsbolle, tager billeder af alle udklædte børn (og voksne 🙈), kårer udklædninger, dronninger og konger.
Og Poul spiller til det hele – HURRA
Børnene i SFO’en får mulighed for sammen med de voksne at gå rundt i byen og synge og rasle.
Det bliver en fest.
Mens de yngste børn lærte om fastelavnstraditioner og kreerede fastelavnsris og masker, var de ældste børn i skolekøkkenet, hvor de blandt andet bagte lækre fastelavnsboller til alle.
På tirsdag den 1. marts mødes vi til skole hjem samtaler – i tidsrummet fra kl. 15:30 – 21
I har alle fået en tid hos de forskellige lærere, I ønsker at snakke med. Tjek børnenes tasker en ekstra gang, hvis sedlerne ikke er dukket op derhjemme.
I uge 6 var 8. klasse hjemme og skrive deres årsopgave – og vi savnede dem ret meget. Nu er det snart galt igen.
I uge 10 skal de alle på brobygning. Det betyder, at de skal på introduktionskursus på mindst én ungdomsuddannelse, en erhvervs- eller gymnasial uddannelse.
Spændende hvad de vælger.
Idag har vi for sidste gang haft besøg af de kommunale podere. Det var vores yndlings team, der testede os for sidste gang. Fremover tester vi selv børnene, hvis de udviser symptomer på corona. Vi er snart igennem flokken: alle børn på nær tre har haft corona. Otte voksne har ikke været smittede eller syge endnu.
Vi håber, det signalerer, at der er normale tider i sigte.
Det bliver så godt at undervise klasser, hvor alle er til stede.
Gode hilsner fra alle på Naturfriskolen
/Kirsten
27 Fastelavn I nordmorshallen
28. Fastelavn på Naturfriskolen
alle møder udklædte og har fri kl. 12
1 Teater for 5.-6. klasse. Vi klarer transporten og børnene når at komme til svømning
Skole-hjem samtaler, kl. 15:30 – 21
3 Åben SFO, kl. 14 – 16:30
7 Brobygning for 8. klasse hele uge 10