Fritidstilbuddene fra Naturfriskolens Støttekreds er for alle

I lørdags startede det første af Støttekredsens fritidstilbud.
Som I kan læse i Bents referat, var det med stor tilslutning: 27 børn, forældre og seniorer ledte efter oldtidsfund med metaldetektor.
Vi deler lige Morsø Ugeavis’ artikel om initiativet og minder om, at fritidstilbuddene er for alle. Det er ikke for sent 🙂
Man behøver ikke at kunne deltage hver gang, men gerne huske at tilmelde sig til Bent (mail: ulr[email protected] / mobil: 3089 5784)

Ny Facebookside

Naturfriskolen på Facebook flytter!  I behøver ikke hjælpe med at bære flyttekasser, men i må gerne give os et like så i fortsat kan følge os. Vi glæder os til at se jer i vores nye hjem! 🙂

Myretuens første udedag

“Den brændenældesuppe, man spiser inden 1. maj, vaccinerer for forkølelse resten af året!”
På deres første udedag lavede de nye myretue-børn den lækreste suppe af brændenælder, skvalderkål, mælkebøtte – og kartofler.
De bagte også lækre pandebrød på bål. Børnene i 0. og 1. klasse hjalp med det hele.
Uhmmmm – det smagte så dejligt.
De store cyklede på blæsende fisketur ved Ejerslev Havn. Det er en hemmelighed, hvor mange fisk de fangede.